top of page
Search

Nogle tanker omkring pilgrimsvandring

  • Simon Jeppesen
  • Jan 7, 2020
  • 2 min read

Her er en artikel jeg har lyst til at dele, skrevet af Simon Jeppesen, UniversitetslektorInstitutt for friluftsliv, idrett og kroppsøving. Fakultet for humaniora, idretts- og utdanningsvitenskap:

Denne sommer var jeg med på 7 dages vandring fra Jelling til Viborg sammen med en gruppe ledet af pilgrimspræst Elisabeth Lidell. Herunder er en lille reflektion over nogle af mine erfaringer fra turen.

Enkelhed Jeg satte virkelig pris på enkelheden undervejs. Både i den måde vi boede og sov, men også maden var enkel. Et moderne hverdagsliv er ofte komplekst og fyldt med planlægning og kan være uoverskueligt og stressende. At vælge enkelhed bare for en stund giver tankerne mulighed for at bundfælle sig og finde en naturlig rytme – det er der jeg personligt kan finde roen til at tænke over nogle af de lidt dybere ting i mit eget liv, være en god lytter og fuldt tilstede i samværet med andre.

Samvær Vi var en gruppe af meget forskellige mennesker på denne vandring. Forskellige erfaringer og forskellige tilgange til det åndelige (jeg selv er nok at betragte som en kirkefremmed). Det som jeg oplevede var fælles for alle var åbenheden og villigheden til at samtale, lytte og forstå. Mange af de samtaler jeg selv deltog i handlede om almenmenneskelige ting som det ikke var vanskeligt at engagere sig i. Jeg oplevede mig selv som genuint interesseret i at forstå mine samtalepartnere og at se verden fra deres perspektiv selv om vi religiøst/spirituelt kom fra forskellige steder. At stille spørgsmål og lytte og at blive stillet spørgsmål og lyttet til er en god vej til selverkendelse og at se lidt dybere i den anden.

Kroppens betydning At være i let, langsom og rolig bevægelse, som at gå, over tid er en dejlig måde at skabe ro og rytme i hovedet. Lade tankerne falder til ro og man kan gå i indre stilhed eller lette dagdrømmerier. Man kan også gå og spekulere over ting og finde overraskende og nogengange oplagte løsninger på problemer og udfordringer. Og så sover man så godt efter at have gået 6-8 timer!!

Tid til at tænke Det bliver lidt en gentagelse, men jeg synes det er en vigtig pointe. Vandringen var både fysisk og mental. Den materielle ramme omkring vandringen var enkel, men mine tanker blev også mere strømlinet, enkle og fokuserede. At kunne gå og spekulere over de samme temaer over flere dage, med lidt afbrydelser, dagdrømmerier og input fra samtale med andre undervejs, gjorde at jeg havde en følelse af klarhed i mine tanker da vi afsluttede turen. Det var ret og slet en pause fra et ellers mere komplekst liv og sind. Balsam for sjælen er vist en talemåde – og det var det som denne vandring var!

 
 
 

Recent Posts

See All
Alle Helgen

Her er en artikel fra en pilgrim, jeg har lyst til at dele. Den er skrevet af Lisbeth Pilgaard Min første vandring Jeg sidder i Ry Kirke...

 
 
 
Julekronik

Så langt tilbage, vi overhovedet kan huske, har juleevangeliets gyldne ord lyst op i vintermørket. I vore forskellige livsfaser har vi...

 
 
 

Comments


Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

KONTAKT

Elisabeth Lidell
(+45)22371950
elisabeth(a)lidell.dk

BESKED

Success! Message received.

© 2018 Machinedrops

bottom of page