Sådan pakker du din rygsæk til pilgrimsvandring/ Hvad skal man have med på pilgrimsvandring?
Når man vælger at tage ”apostlenes heste” er det utroligt vigtigt kun at tage det nødvendigste med i rygsækken. M.a.o.: ”TRAVEL LIGHT!” Nogle anbefaler, at vægten kun bør være 10 % af ens egen vægt. Og jeg kan fuldt ud tilslutte mig Marlo Morgans ord i bogen ”Det ægte folk”:
Man fødes tomhændet, og man dør tomhændet. Tomhændet oplevede jeg livet på sit højeste.
Sammen med min mand har jeg vandret på mange af de europæiske pilgrimsruter. Sådan er jeg påklædt til ugelange ture: - Vandrestøvler (to numre større end mit normale skonummer), der støtter anklen og er imprægneret med Goretex
Undertøj
Lettørrende bukser, der kan lynes af over knæet, når det er varmt
T-shirt
Fleece-trøje
Tykke sokker
Jakke
Vandrestav
Evt. kasket/hat
Jeg medbringer:
- en god rygsæk med støtteremme om maven og over brystet, indeholdende: - regntøj
solcreme
vandflaske (alm. af plastik)
madpakke, frugt, nødder/rosiner
”Den lille Pilgrimsbog” (90 g.)
Mobiltelefon
Rutekort
Et sæt ekstra undertøj, T-shirt og sokker
Vaskepulver
Tøjklemmer og store sikkerhedsnåle (til at tørre tøjet – bag på rygsækken, mens man vandrer)
Håndklæde & toiletgrej, inkl. compeed-plaster, fodcreme (alt sammen i plasticpose)
Lagen
Letvægts sovepose (800 g.) samt silke-lagenpose (som er let: 170 g. - og dejlig varm)
Sandaler (til at slappe af i, når man når frem til herberget)
Ørepropper
Lille notesbog til dagbogsoptegnelser, tegninger o.l.
Penge og pas
Sygesikringskort
God vandring!