Sådan forbereder man sig på pilgrimsvandring

Man kan forberede sig fysisk ved at vandre og være i god form – og åndeligt ved at tænke over, hvordan man hver især kan vandre vores livsvej, jfr. skriftstedet: ”Hold mig i live på dine veje” (Davids Salme 119,37).

Hvad angår den ydre rejse skal man selvfølgelig finde den rute eller det land, hvor man kunne tænke sig at vandre. Man kan i princippet gå pilgrimsvandringer hvor som helst, men jeg anbefaler de kortlagte ruter, hvor der findes kortmateriale og overnatningssteder - og hvor man kan møde andre ligesindede pilgrimme. Kortmateriale og guidebøger kan købes i boghandler eller kan findes på nettet.

Dernæst skal man tage stilling til, om man vil gå alene eller to-tre sammen eller med en større gruppe. Disse tre vandreformer giver meget forskellige oplevelser. At vandre alene er den største udfordring – der hvor man er mest sårbar - men også mest åben over for indtryk og mødet med andre mennesker. Da jeg selv vandrede alene på min første pilgrimsvandring, var det mit Gudsforhold, der var i fokus. Når jeg vandrer sammen med min mand, er det parforholdet, der er i fokus. Og når jeg vandrer sammen med grupper, er det fællesskabet, der er i fokus.

Så skal man selvfølgelig anskaffe sig solide vandrestøvler m.m., jf. min tidligere artikel ”Sådan pakker du din rygsæk”. Det er en forudsætning, at man har prøvet at vandre og ved, at man kan klare at gå ca. 20 km. om dagen, flere dage i træk, ca. syv timer om dagen. Derfor er det en rigtig god idé at øve vandreture på forhånd. Da jeg i sin tid skulle på min første pilgrimsvandring i Spanien, pakkede jeg min store rygsæk med seks kg. bagage og gik en tur rundt om Brabrand Sø sammen med min mand. Det var alt, jeg forberedte mig, men jeg var i forvejen i rimelig god form (og kun 49 år!), så det gik heldigvis godt. Jeg vil dog anbefale, at man i nogle måneder op til pilgrimsvandringen traver nogle længere ture. I weekender og på fridage kan man sammen med en kammerat gå 20 km., og en gang imellem bør man på hverdage gå den af sundhedsmyndighederne anbefalede halve time. Om vinteren går jeg selv på et fitness-center, hvor jeg er på hold med motions-dans: zumba, piloboxing o.l. Det er en sjov måde at holde sig i form på, som jeg også kan anbefale.

Til den indre rejse er det først og fremmest vigtigt at stille sig selv det eksistentielle spørgsmål: Hvad er min dybeste længsel? Gå hen i en kirke, knæl ved alteret og læs Jens Rosendals salme (nr. 28,1):

De dybeste lag i mit hjerte

Er længsel, umådelig stor.

Jeg rækker mod vigende himle

Og følger umulige spor.

Et sted må det findes, det lærred,

Som spænder sit billede op,

Et sted må dét være i verden,

Som fylder mit sind og min krop.

• og overvej, hvad der er din længsel. Når man har fundet svaret, er det godt at gå sin pilgrimsvandring med netop dette tema, denne bøn.

Ligeledes kan man deltage i søndagens gudstjeneste i sin lokale sognekirke og på den måde tage vare på sin kirkegang. Man kan også bede sin præst om en samtale m.h.p. åndelig vejledning.

I løbet af vinteren kan man forberede sig ved at læse bestemte bøger:

• Uddrag af Bibelen: pilgrimsberetninger, f.eks. 2 – 4 Mos (udfrielsen fra Egypten), Sl 23 og 121 valfartstekster, som kan læres udenad), Math 6, 28 + 30 (Jesu råd om bekymringsløshed), Luk 24 (vandringen til Emmaus), Joh 14,6 (Jesu betegnelse af sig selv som ”Vejen, sandheden og livet”)

• ”Pilgrimsliv – håndbog for vandringsfolk” (Hans-Erik Lindström & Elisabeth Lidell, Forlaget ALFA 2007)

• Gyldendals bog om pilgrimme og pilgrimsrejser (Jørgen Johansen: Gyldendal 2005)

• Vejen – meditativ fordybelse i Johannesevangeliet (Lene Højholt, Borgen 2006)

Uddrag af salmebogen: Den danske Salmebog. Det Kgl. Vajsenhus` Forlag, 2003, pilgrimssalmer, som evt. kan læres udenad, på engelsk by heart – så har man en salmeskat liggende i sit ”hjertes bibliotek”, som man kan trække på under vandringen), f.eks.

613 Herre, du vandrer forsoningens vej

484 Du, som vejen er og livet

121 Dejlig er jorden

Overvej dagligt de næste vigtige skridt i dit liv og bed den gamle pilgrimsbøn: Herre, vis mig vejen og giv mig mod til at gå den! (Birgitta af Vadstena, 1303- 1373)