Retræte

Vores travle hverdag, den hektiske puls kræver et modspil i pausen. Som kirkefaderen Augustin formulerer det i bønnen: ”Mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile hos dig”. Prædikeren udtrykker det på sin måde (3,1 + 7b): ”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt…. En tid til at tie, en tid til at tale.” Døgnets rytme af dag og nat vidner om, hvordan mennesket skal leve. Også åndedrættets rytme i kroppen vidner om det samme: Mennesket bør leve i balance mellem at give ud og tage imod. Hvile er lige så vigtig som arbejde. Ensomhed lige så nødvendig som selskab, tavshed lige så nødvendig som tale. Dagen er tid til at give, natten er tid til at tage imod. Alt har sin tid og sin betydning. Puls kræver pause.

Ordet ”pause” kommer af det græske ”anapausis” og har sine rødder i et verbum, som betyder ”at ophøre med at gøre”. I et ofte citeret afsnit af NT er ”anapausis” nøgleordet. Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile!” – ”anapausis”. Eller frit oversat: ”Kom til mig, så kan vi tage en pause sammen. I skal få lov til at ”ophøre med at lave” noget som helst, ikke så meget som en bøn, ikke engang tænke på mig, bare være. Være hos mig, som det lille barn i sin mors favn. Kom til mig, du som bakser med din tro og er tynget af sammenligninger med andre. Kom til mig, og jeg skal give dig hvile. Kom, så tager vi en guddommelig pause sammen, und dig en sådan pause til stilhed og eftertanke!

Med mange års erfaring som retræteleder tilbyder jeg både åbne retræter (hvor alle er velkomne) og retræter for specielle grupper (praktiserende læger, menigheder, studerende, præster, virksomheder, HIV-smittede). En retræte kan vare fra 2-7 døgn, efter aftale.