Pilgrimsvandring

Det danske ord pilgrim er en variant af det latinske ord ”peregrinus”, som betyder udlænding eller fremmed. Peregrinus er afledt af det latinske ”per agrum”, der kan oversættes til ”en, der går over marken”, altså én, der går forbi, går videre. Med andre ord betyder ordet pilgrim: en fremmed. Efterhånden udvikler det sig til at blive betegnelsen på én, der rejser langt væk for at besøge et helligt sted, holde andagt og derpå vende hjem igen. Sådan fanger ordet spændingen ind: pilgrimmen er af jorden, men betegner samtidig en åndelig rejsende, hvis mål er himlen.

Pilgrimsvandring og valfart har altid været kendetegn på en levende kirke. Da kristendommen var helt ny, brugte man ikke betegnelsen ”kristendom” og ”de kristne”. I de første årtier efter Jesu død og opstandelse talte man i stedet om ”Vejen” og om ”dem, der følger vejen”.

Pilgrimsvandring kan stadig inspirere til en levende tro. Evangeliet må ”have ben at gå på”, og vandringen i det ydre, fysiske landskab afspejler den indre rejse, bønnens vej mod Gud. En pilgrim går ”ud i det indre”. Den ydre, fysiske vandring hører sammen med den indre, åndelige vandring: længslen efter Gud. Føddernes monotone gang bliver en meditativ rytme, en slags klosterliv til fods. På en pilgrimsvandring ”beder man med fødderne”! Pilgrimmen ser det indre landskab bag det ydre: en usynlig, ekstra dimension bag denne verdens timelighed. Måske er man nødt til at bevæge sig fysisk for at kunne flytte sig mentalt? I en tid med mange hurtige skift, endeløse informationsstrømme, højt tempo og overfyldte kalendere fremstår pilgrimstanken som en anden livsstil med tid til stilhed, eftertanke, langsomhed, enkelhed og indre ro. En slags kristendom for alle sanser.

Der er lavet en TV-udsendelse om pilgrimsvandring v/ Århus folkekirkelige Informationstjeneste, som kan ses her:

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=475151&r=7

Kristi Himmelfartsdag gav jeg radiointerview om mit virke:

http://www.dr.dk/P1/menneskerogtro/udsendelser/2010/05/14151837.htm